Vi er i Moussa Diallos hus i Koulikoro, i Mali, det land, der har bragt de fremragende kora-musikere: Toumani Diabate, Mory Kante og sangere som Salif Keita og Kasse Mady. Derned drog Fessor med en usædvanlig blanding af danske musikere, saxofonisten Søren Siegumfeldt, tubaisten Jakob Munck og guitaristen Niclas Knudsen. De fire danskere - et par af dem kendte ikke hinanden i forvejen - var en slags kulturgæster på musikopdagelse, og sammen med 16 lokale musikere i fire forskellige grupperinger, producerede denne skive i den december-måned, de var i Mali i 2005. En road-plade, der slår kulturerne sammen i et grænsefelt mellem jazz og folklore, noget meget rytmisk, noget reflekterende, dvælende, noget muntert, noget tristesse, men aldrig uinspireret.
Anderledes musik; basun, tuba, guitar og sax blandet med de afrikanske instrumenter i en god balance. Kan desværre ikke gøre mig klog på de mange forskellige instrumenter, men ved dog hvad en Yimbe og Dun Dun er. Egentlig Kora-spil finder vi ikke, men det var vist heller ikke meningen.
De danske musikere skal ikke brillere, men glider ud og ind af rammerne, der også er dansk folkemusik. Ebbe Skammelsøn - åh, nej ikke den igen, tænkte jeg - men det går fint, og Gik mig ud en sommerdag med Mali-sang og så nye, medbragte eller improviserede numre. De mest interessante er de vidt forskellige bidrag fra Fessor, Knudsen og Siegumfeldt. Fra Knudsens tunge guitar blues Simba til saxofonistens Dexterdogou, hvor Malierne falder selvfølgeligt ind og gør det, de plejer med en tvist. Sista er langt, langsomt reggae med en vis hypnotisk virkning.
Som sagt: ikke en jazzplade, men for nysgerrige er der anderledes vinkler, nye lyde, klange og først og fremmest en charme fra hele projektet. Verden er så stor, mor, men nu har Fessor taget en bid med hjem og lagt den frem. Tak for det. Også til Olufsen Records, som gør det, de andre ikke (tør/gør).
Olufsens Records, DOCD 5623 - 46:00
OFL (tb), Søren Siegumfeldt (as), Jakob Munck (tu), Niclas Knudsen (g) med Diawoyue Koyate (tamambar), Boulacor Koyate (ngoni), Vieux Koyate (dun dun) Fousseni Koyate (yimbe), Bakary Koyate, Mellamine Koyate (tamani), YarD Sidibe, Abdoulaye Traore (doso ngoni), Burama Kouyate (nege), Vieux Dao (dege), Idrissa Sangare (kusuba), Cheick Oumar Diakite (doso ngoni), Mouktar Koulbale (ballofon), Badia Diabate (tamani). Mali 2005.
Peter "Banjo" Meyer & European Jazz Giants:
Party all My Troubles Away
Anmeldelse af Thorbjørn Sjøgren
Peter Meyer er en tysk banjospiller, orkesterleder, booker og hvad man vel nærmest må kalde jazz-entreprenør. Igennem en del år har han jævnligt samlet hold af de mest velrenommerede, (for det meste) europæiske, New Orleans/swing-orienterede musikere til turneer og indspilninger, og det er resultatet af sidste års arbejde i så henseende, der foreligger her. Meyer er selv en rimeligt lethåndet banjospiller, som ikke sætter sig selv mere i fokus end forsvarligt, men rytmen bliver dog nogle steder lidt tung i travet, når Bernard Johnsons håndfaste trommespil og Hendrik Tjeerdsmas tuba vinder over Don Vappies tiltalende elastiske basspil.
Den af blæserne, som gennem de 78 generøse min. leverer varen mest regulært og homogent er vores egen Ole “Fessor” Lindgreen. Flere steder tager hans spil i de kollektive kor luven af Patrick Arteros lidt skarpe og anspændte trompet, om end franskmanden revancherer sig nydeligt i en smuk duo-version med Keith Nichols’ klaver i Hoagy Carmichaels smukke Washboard Blues (der intet har med blues at gøre). Og Lillian Boutte har sin vante blanding af sødme og noget lidt rejekællinge-agtigt, som jeg ikke helt kan stå for.
Ujævnt, som det ofte er tilfældet, når ad hoc-grupper samles på en scene, men bestemt ikke uden charme.
Thorbjørn Sjøgren Membran 224090-215. PM (bnj f voc), Lillian Boutte (voc), Patrick Artero (tp), Ole “Fessor” Lindgreen (tb), lan Wheeler (cif hca), Thomas L:Etienne (cif ts), Keith Nichols (p, voc), Don Vappie (b f g f bnj, voc), Hendrik-Jan Tjeerdsma (tu), Bernard “Bunchy” Johnson (d). Tyskland 2006.